Hvorfor vælge mig?

Fysioterapi V/ Lea Pape

Som fysioterapeut har jeg altid ønsket at gøre en reel forskel – ikke blot følge et skema med faste tider og hurtige behandlinger. Derfor valgte jeg at gå selvstændig i 2022, så jeg kunne skabe et behandlingsrum med tid og kvalitet i centrum. Jeg brænder for at kombinere faglighed med nærvær – uanset om det handler om fysioterapi, akupunktur, genoptræning, hormonterapi eller holdtræning. Jeg tror på, at kroppen hænger sammen, og derfor arbejder jeg med en helhedsorienteret tilgang til både smerter, træning og sundhed.

Fysioterapeut med frihed til at gøre det ordentligt

Jeg er uddannet fysioterapeut og har bevidst valgt ikke at arbejde som traditionel klinikansat. Jeg oplevede, at tiden ofte var for knap, og at behandlingerne derfor blev for overfladiske. I min egen praksis bestemmer jeg selv, hvor lang tid vi bruger – og det betyder, at du får en grundig undersøgelse, effektiv behandling og konkrete redskaber med hjem.

Holdtræning med mening

Holdtræning er en af mine store passioner. Jeg underviser både ryghold, barselshold og almindelige træningshold, hvor fokus er at blive stærkere, lære nyt og have det sjovt sammen med andre. Uanset niveau handler det om at mærke sin krop og opleve, at træning kan være både effektiv og motiverende – også selvom man aldrig har været "sportstypen".

Mere end bare fysioterapi

Udover fysioterapi og genoptræning tilbyder jeg også holdtræning, personlig træning, medicinsk akupunktur og vejledning i NHT naturlig hormonterapi, som kan hjælpe med at genoprette hormonelle ubalancer som gener i overgangsalderen, PCO/PCOS, endometriose osv.

En del af CrossFit Lageret Ringkøbing

Jeg er en fast del af CrossFit Lageret Ringkøbing, hvor jeg både træner, underviser og har min klinik. Her er der plads til alle – fra nybegynderen til den erfarne atlet – og jeg elsker at være med til at skabe et træningsmiljø, hvor folk udfordrer sig selv, griner og bliver stærkere sammen.
Scroll to Top